Mens børnene stadig er små, så er det vigtigt for mig, at stuen er både til leg, hygge og afslapning. Der må gerne være legetøj i stuen, men som de fleste børn nu om dage, så har børn mere end rigeligt, og det e om at være kreativ, når bare noget af det skal pakkes væk. Vores lille sofa, der har fulgt os siden vi boede i lejligheden, er fyldt med bamser og figurer, og gulvet af knap så dekorative plastikkasser til resten, og ja det er jeg ved at være ret træt af. Der måtte ske noget, så jeg kunne opnå bare en lille smule zen.

Stjæl andres gode ideer

Jeg er bare ikke det mest kreative menneske, når det kommer til indretning. Jeg ved, hvad jeg synes er pænt, men at omsætte det til virkelighed er jeg ikke altid lige god til. Det skal bare være enkelt og med rene linjer. Lige meget hvad, så ville jeg gerne have en større sofa og samtidig ville jeg gerne have, at legetøjet kunne gemmes bare lidt væk ind imellem.

Her tyr jeg altid til nettet, for der er altid folk, der blogger alskens inspiration og gode ideer, fortæller om deres erfaringer, har forskellige billeder og meget mere. På http://indretningsbloggen.dk fandt jeg faktisk lige det, jeg manglede. Der var et indlæg om en sofa med chaiselong og med opbevaring nede i sofaen. Så i stedet for endnu en lille sofa, som jeg havde i tankerne, sammen med noget pænere opbevaring, så var min drøm en stor sofa.

Stor ros til Nicehome

Der var kun rosende ord til overs for Nicehome. Både vedrørende deres produkter, men også deres kundeservice og levering. Jeg var derfor helt tryg ved at prøve dem af, og jeg blev endnu mere begejstret over at finde et e-mærke og virkelig lave priser på deres hjemmeside. Udvalget var rigtig stort, men jeg vidste jo allerede, hvad jeg gik efter, så der var ingen tid at spilde.

Heldigvis får jeg lov til at vælge frit, når det kommer til vores indretning herhjemme, for min mand er glad, bare han har en komfortabel sofa. Selvfølgelig er ingen af os urimelige, og jeg vidste, at han også ville kunne lide den. Han blev mere glad for den, end jeg havde troet, men det gjorde vi alle sammen. Børnene synes det er rigtig sjovt at alle bamser og figurer nu skal puttes i sofahulen, og at resten af legesagerne skal i den anden side.