Mangler du inspiration til din næste bog, og hælder du ikke til damebladenes anmeldelser af diverse bøger, så bør du overveje at følge nogle af landets dygtige bogbloggere. Der findes et godt udvalg af gode blogs, der anmelder bøger af forskellige genrer, så der er helt sikkert også en for dig. 

Min personlige favorit

Som nørd – ikke bare i bøger, men også i teknologi – er e-bøger det ultimative for mig. En e-bog kan jeg have med alle steder; den vejer ingenting. Og skulle jeg pludselig få lyst til at skifte historie (ja, jeg har som regel gang i 2-3 bøger på én gang), så er det let at gøre på enten iPad eller Kindle.

På grund af min særlige hang til e-bøger har jeg også en yndlingsblog, nemlig ebog-info.dk. Som I sikkert ved, er det ikke alle bøger, der udkommer som e-bog, men af dem der gør, bliver en stor del anmeldt eller på anden måde nævnt lige præcis her. Det gør det lettere for mig at finde inspiration til min næste bog, og det udfordrer mig ind imellem på mine traditionelle præferencer. Hvilket leder mig til det næste: nemlig udfordringer.

Bliv udfordret og opdag nye genrer

Det interessante ved at følge forskellige bogblogs er at du bliver inspireret. Og hvis du er åben over for alternativer, så bliver du også udfordret på dine holdninger – for nogle anmeldere er simpelthen så dygtige, at selv en science fiction bog, du aldrig havde forestillet dig at læse, kan lyde spændende. Jeg har flere gange oplevet at købe en bog, fordi andre synes den er interessant; nogle gange er jeg blevet skuffet, men de fleste gange er jeg endt med at blive smittet af deres entusiasme. Og på den måde har min verden åbnet sig, og jeg læser i dag mange flere forskellige genrer end tidligere.

For dig der elsker bøger

Hvis du endnu ikke har opdaget disse bogblogs, så skynd dig at kaste dig over dem. Det er for dig, der bare elsker bøger. For dig, der er til tegneserier, YA, fantasy, heste eller hunde. For dig, der er vild med store klassiskere og for dig, der holder af en faglig tilgang og smal litteratur. Bogblogs er for dig, der sluger al litteratur uanset genre og for dig, der er mere interesseret i forfatteren bag bogen end selve bogen. Kort sagt: bogblogs er for alle, der elsker at læse, hvadenten det er den ene eller den anden genre.